Bombs er et drukspil, hvor man skal bruge en 5-krone. Spillet spillet har ingen begrænsninger i antal af spillere, men fungerer bedst med 3 til 6 spillere, og hver spiller må væbne sig med rigelige mængder alkohol.
Spillet forløber således, at man vælger en person der starter (f.eks. den yngste). Spilleren hælder så en passende mængde alkohol op i et glas, hvorefter man "spinner" 5-kronen ved at holde den med pegefingeren og slå til den med den anden pegefinger. Nu skal spilleren nå at drikke den mængde alkohol vedkommende har hældt op i glasset, sætte glasset ned på bordet og gribe mønten mellem to fingre, så mønten står lodret. Lykkedes det ikke og mønten falder, skal man tømme sit glas og begynde forfra. Når man så har grebet mønten, er turen færdig, og mønten går videre.
Man skulle tro, at det var smart at hælde en lille sjat alkohol op, men nej! Når man har tømt sin genstand (f.eks. en øl), bliver den til en bomb. Man bruger sin bomb ved at placere den oven på mønten, mens en anden person drikker, således mønten falder. Spilleren skal så tage sin tur om samtidig med, at bomben bliver liggende på bordet samme sted som den blev placeret over mønten. Hvis mønten nu rammer denne bomb, ligemeget hvis spillers tur det er, så er mønten død, og man skal tage sin tur om.
Det går ikke så hurtigt i starten, når folk er ædru og der ingen bombs er på bordet. Men efterhånden som spillerne har smidt de første par bombs på bordet, så tager spillet fart!